Knivskarpt opgør inden sidste nat

De to bedste danske hold ligger næsten helt lige – blot 10 point adskiller dem.

Efter at hele rallyfeltet i Rallye Monte-Carlo Historique tirsdag eftermiddag returnerede til Monaco, ligger de to bedste danske mandskaber næsten lige.

Kenneth Kruse Simonsen fra Charlottenlund og Otto Kristensen fra Tune har kørt deres Lancia Fulvia HF 1.3 op på en dansk førsteplads inden sidste nat. Her angriber de et sving på et bjerg i Sydfrankrig (foto: Michael Eisenberg).

Det er Kenneth Kruse Simonsen fra Charlottenlund og Otto Kristensen fra Tune i Lancia Fulvia HF, der ligger på 10. pladsen foran Lars Hindsgaul, Assens, og Arne Pagh Strib, i Fiat 128 Coupé 11. pladsen.

Lars Hindsgaul fra Assens og Arne Pagh fra Strib er tæt på at dele placeringen som bedste danskere med et andet mandskab. De er inden sidste nat nr. 11 i deres Fiat 128 Coupé. Her runder de et skarpt sving på en bjergetape (foto: Michael Eisenberg).

Efter 2.500 kilometers kørsel, inden rallyet kl. 21 tirsdag aften starter ud på den frygtede natetape i Alpes Maritimes nord for Nice og Monaco, er der blot 1 sekunds forskel på de to mandskaber. Deltagerne skal i nat blandt andet krydse Col de Turini i 1609 meters højde. De to danske hold er henholdsvis 42 og 43 meter eller 420 og 430 strafpoints efter løbets førende, belgierne Michel Decremer og Jennifer Hugo i Opel Ascona 400.

Hans Kolby Hansen, Skodsborg, og Jan Østergaard, Juelsminde, lider under deres problemer i løbets første dage, men har nu kørt deres Lancia Fulvia HF frem til nr. 51.


Hans Kolby Hansen fra Skodsborg og Jan Østergaard fra Juelsminde på vej ind i et skarpt sving i deres Lancia Fulvia HF 1.6. De er nu nr. 51 (foto: Michael Eisenberg).

Arne Fasberg fra Karlslunde og Bent Fasberg fra Tune har tirsdag kørt deres Hillman Avenger frem i fe5ltet fra nr. 89 til 85.

For brødrene Arne og Bent Fasberg fra Karlslunde og Tune har tirsdagen været god i deres Hillman Sunbeam Avenger, de er rykket frem til en position som nr. 85 (foto: Michael Eisenberg).

Tage Gejl fra Silkeborg og hans sin irske kører Paul O’Kane er også avanceret med deres Porsche 911. De er rykket frem fra nr. 103 til 88.

Tage Gejl fra Silkeborg og hans irske driver Paul O’Kane er er med deres Porsche Carrera 3.0 avanceret til en placering som nr. 88 (foto: Michael Eisenberg).

216 ud af 260 startende mandskaber har overlevet strabadserne og er med i løbets sidste nat. Rallye Monte-Carlo Historique slutter onsdag morgen midt på Formel 1-banen i Monaco.

 

De danske deltagere
Klik på billederne herunder, og læs mere om deltagerne
Start nr. 29
Driver: Hans Kolby Hansen, Skodsborg,
Co-driver: Jan Østergaard, Juelsminde,
Lancia HF 1600, årgang 1971

Start nr. 30:
Driver: Kenneth Kruse Simonsen, Charlottenlund.

Co-driver: Otto Kristensen, Tune
Lancia HF 1300, årgang 1968

Start nr. 124:
Driver: Michael Kristiansen,
Co-driver: Michael Andersen,
Ford Escort RS2000, årgang 1977

Start nr. 128:
Driver: Lars Hindsgaul, Assens
Co-driver:  Arne Pagh, Strib,
Fiat 128 Coupé, årgang 1972

Start nr. 130
Driver: Arne Fasberg, Karlslunde
Co-driver: Bent Fasberg, Tune,
Hillmann Avenger 1600, årgang 1973
Startn nr. 134:
Driver: Paul O’Kane, (IRL)
Co-driver: Tage Gejl, Silkeborg
Porsche Carrera 3.0, årgang 1976
Start nr. 137:
Driver: Henning Nielsen, Tureby,
Co-driver: Jørgen O. Pedersen, Odden Havneby,
Triumph Vitesse 2.0, årgang 1968

Start nr. 260:
Driver: Chris Larsen, Horsens
Co-driver: Toni Hansen, Horsens
Lotus Europa Twin Cam, årgang 1974