Hansen og Brodersen slutter som nr. 4 i Rally Monte Carlo Historique 2018

Efter de lange knives nat i bjergene ovenfor Monaco, sluttede Rally Monte Carlo Historique 2018, onsdag morgen med fine resultater for de danske deltagere.


Per Brodersen og Toni Hansen fik overrakt de flotte pokaler for deres 2. plads i deres klasse. De blev generelt nr. 4 i Rally Monte Carlo Historique 2018.

Bedst placeret blev Toni Hansen og Per Brodersen i deres fine Audi 80 GLE, med en flot 4. plads generelt af de over 300 startende biler. Det er bedste danske resultat siden 2002, hvor Britta og Otto Kristensen vandt løbet.

Otto Kristensen var også med i årets Rally Monte Carlo Historique, og sluttede sammen med sønnen Kenneth Kruse Simonsen på en 26. plads.

De danske deltageres slutplaceringer herunder.

Toni Hansen og Per Brodersen – nr. 4 generelt 
Toni Hansen og Per Brodersen runder Col de Turini på vej mod deres 4. plads i årets Rally Monte Carlo Historique

Kenneth Simonsen og Otto Kristensen – nr. 26 generelt

Kenneth Kruse Simonsen og Otto Kristensen passerer målrampen i Monaco på en flot 26. plads

Henrik Bjerregaard og Kristian Flensbak Jørgensen – nr. 64 generelt

En slutplacering som nr. 64 blev resultatet for Henrik Bjerregaard og Kristian Flensbak Jørgensen

Per Vilslev og Erik Andersen – nr. 68 generelt

Per Vilslev og Erik Andersens japanske fans klapper dem i mål før målrampen i Monaco

Søren Bunk og Jakob Knudsen – nr. 93 generelt

Søren Bunk og Jakob Knudsen afleverer kontorlkortet en sidste gang på målrampen på havnen i Monaco

Lars Hindsgaul og Arne Pagh – nr. 128 generelt

Det berømte og berygtede Col de Turini passeres af Lars Hindsgaul og Arne Pagh

Henrik Møller-Nielsen og Martin Møller-Nielsen – udgået på næstsidste specialstrækning med motorskade.

Dette års Rally Monte Carlo har været en stor udfordring, da der har været en del sne og glatte veje.
Flere af de danske deltagere har ligget væsentligt bedre placeret undervejs, end deres slut resultater viser. Der er situationer undervejs, som kørerne ikke selv er herre over. Blandt andet er de fleste undervejs blevet forsinket på grund af enten langsomt kørende biler i sneen, eller af biler der sad fast efter at være kørt af sporet.

I sådanne situationer tæller uret stadigvæk, og der kompenseres ikke for tabt tid, hvilket er lig med strafpoint på kontoen. Det er vilkårene, og kan ramme alle.

I holdkonkurrencen blev Team Fynske Bank Danmark samlet nr. 7.

Presseteamet
Viggo Johansen